James Blake kommt zum NorthSide Festival 2012 nach Dänemark

Forventningerne til debutpladen fra James Blake var nærmest urimeligt høje, da det udkom i begyndelsen af 2011. Alligevel lykkedes det ham at imponere både publikum og anmeldere med sit unikke bud på minimalistisk dubstep, der er blevet rost til skyerne overalt.

Herhjemme fik albummet seks stjerner af GAFFA, og ved årets afslutning udråbte magasinets anmeldere ”James Blake” til Årets Udenlandske Album, og efterfølgende er kommet de to roste ep-udgivelser ”Enough Thunder” og ”Love What Happened Here”, hvor førstnævnte blandt andet indeholder et smukt samarbejde med Bon Iver.

GAFFA gav desuden ligesom Soundvenue og BT seks stjerner til James Blake for sidste års koncert på Roskilde Festival. Så det er ikke en overdrivelse at påstå, at James Blake er et af de mest interessante og roste nye navne lige nu, som vi er meget stolte af at kunne præsentere på NorthSide Festival 2012.

Turboweekend til NorthSide
Ved samme lejlighed kan vi tilføje Turboweekend til programmet, der sidste år på NorthSide ifølge bandet selv spillede sin bedste koncert nogensinde, og koncerten var i november med til sikre dem en velfortjent Danish Music Award som Årets Livenavn.

Der har været et stort ønske blandt NorthSide-publikummet om at gense Turboweekend i Ådalen, og det er et ønske, som vi er meget glade for nu at kunne opfylde. Bandet er godt i gang med arbejdet på en opfølger til ”Ghost of a Chance” fra 2009, så vi glæder os usandsynligt meget til at høre lidt af det nye materiale til sommer til endnu en fremragende Turboweekend-koncert på NorthSide.

Dermed er listen af offentliggjorte navne nu som følger: James Blake (UK), Justice (F), Kashmir, The Kooks (UK), Malk De Koijn, Noah & The Whale (UK), Oh Land, The Stone Roses (UK), The Temper Trap (AU), Turboweekend og When Saints Go Machine.

NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk. Vær opmærksom på at billetprisen stiger 1. april 2012.

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012.

Schreibe einen Kommentar